Svanemærkets forbud mod tropisk træ: Svanen gør regnskoven en bjørnetjeneste

Ved FNs seneste biodiversitetskonvention, COP15, i december forpligtede verdens lande sig til inden udgangen af 2023 at omlægge 30 procent af klodens land og hav til beskyttet natur.

Aftalen ved COP15 er historisk og blev ikke indgået uden store sværdslag. Et af de helt store diskussionsemner var de mange lokalsamfund, der bor i og omkring naturområderne. De lever nemlig ofte af naturen og spiller således en afgørende rolle i at sikre en bæredygtig udvikling naturområderne.

Det er udviklingen i verdens største regnskov, Amazonas, et godt eksempel på. I 2022 blev der ifølge Brasiliens National Space Research Institute ryddet godt 11.500 kvadratkilometer skov i den brasilianske del af Amazonas. Den massive skovrydning er en naturlig konsekvens af manglende incitament for lokalbefolkningerne til at føre skovdrift fremfor at dyrke landbrug. Store skovarealer bliver således fældet eller brændt for at gøre plads til landbrug med eksempelvis sojabønner eller kvæggræsning, der er mere rentable forretninger. Den slags landbrug udpiner jorden og driver dermed den lokale befolkning endnu længere ind i skovene. Det er ganske enkelt en ond cirkel.

De seneste 20 år er den kommercielle træproduktion faldet med hele 70 procent i Amazonas. For at bryde den onde cirkel er det nødvendigt at gøre bæredygtig træproduktion til en god økonomisk forretning for de lokale, og målet om at understøtte bæredygtig skovdrift er således også en del af COP15-aftalen.

Svanen stadig relevant

Herhjemme i Danmark har vi dog svært ved at bakke op om den bæredygtige skovdrift i blandt andet Amazonas. Det skyldes i særdeleshed Svanemærket, som for år tilbage offentliggjorde en forbudsliste over træarter, der de facto forbød brugen af kommercielle tropiske arter i svanemærkede produkter.

Forbudslisten samlede stort set alle aktører indenfor træområdet i Danmark. Alt fra NGO’er som Verdens Skove og WWF til en stribe brancheorganisationer samt den globale træcertificeringsordningen FSC gik dengang sammen om at opfordre Svanemærket til at ændre listen. For med den fjernede Svanemærket incitamentet for klimabevidste borgere og virksomheder til at anvende tropiske træarter til produkter og byggeri og gjorde således regnskoven en bjørnetjeneste.

Når det er sagt, så er Svanemærket stadig en vigtig og dybt relevant ordning. EU-Kommissionen er lige nu ved at udarbejde en ny byggevareforordning for det indre marked. Forordningen opstiller miljøkrav til byggematerialer – et produkt og en industri med et betydeligt klimaaftryk. Desværre vil EU samtidigt forbyde brugen af miljømærker som netop Svanemærket, hvilket hurtigt lægger en dæmper på en ellers glædelig nyhed.

Et forbud mod miljømærker vil nemlig fjerne et væsentligt incitament for klimaambitiøse virksomheder i byggeriet til at gå forrest i den grønne omstilling i en branche, der ifølge en rapport fra Regeringens Klimapartnerskaber er ansvarlig for hele 10 procent af den samlede danske CO2-udledning.

Et studie i bjørnetjenester

Svanemærkets forbud mod tropisk træ og EU's potentielle forbud mod miljømærker viser med største tydelighed, at generaliserende forbud sjældent er vejen frem. Der tages hverken forbehold for komplicerede forhold og indviklede processer, men skydes i stedet med spredehagl i håb om at ramme rigtigt.

Det har nærmest gjort tilstandene på miljø- og klimaområdet i byggebranchen i dag til et studie i bjørnetjenester med naturen og klimaet som den helt store taber. Derfor rækker vi hos Træ i Byggeriet nu ud. Vores forening består af en række toneangivende virksomheder indenfor byggesektoren, der alle har fokus på og dyb viden om træ. Vi bistår gerne en potentiel revision med specialiseret viden og dokumentation, så vi med listen fremover kan gøre regnskoven en reel tjeneste.

Debatindlægget er bragt i Klimamonitor den 6. marts 2023.