Nyhed, 24. februar 2020

Vi er gået ind i træets årti

Selvom vi halter efter vores skandinaviske naboer, når det kommer til bæredygtighed inden for byggebranchen, ser vi hos Træ i Byggeriet optimistisk på fremtiden trods den aktuelle Corona-pandemi.

Byggeriet er blandt verdens største klimasyndere, og sektoren er i dag ansvarlig for hele 40 procent af den globale CO2-udledning. Det er alt for meget. Især med tanke på den verserende klimakrise, der lige nu optager både borgere og politikere i store dele af verden.

I Danmark er vi blandt frontløberne inden for grøn omstilling og klimavenlig energi. Og selvom vi halter langt bagefter vores skandinaviske naboer, når det kommer til bæredygtighed inden for byggebranchen, ser vi hos Træ i Byggeriet optimistisk på fremtiden - trods den svære start på 2020 med den aktuelle Corona-pandemi. Vi har faktisk en forventning om, at vi sammen kan løfte brugen af træmaterialer i byggebranchen fra de nuværende 8 procent til 20 procent inden 2030. Med andre ord forventer vi, at 2020’erne bliver træets årti.

Derfor har ønsker vi at udbrede kendskabet til træmaterialernes mange positive og bæredygtige byggeegenskaber. Vi har også søsat en række initiativer, som du blandt andet kan læse mere om i dette nyhedsbrev, du har tilmeldt dig. Tusind tak for det.

I nyhedsbrevet finder du de seneste nyheder og tendenser inden for træbyggeri, den nyeste forskning på området, nyt fra vores medlemmer samt kommende arrangementer om træ og bæredygtighed i byggebranchen.

Vi håber, du vil læse med.

Med venlig hilsen
Foreningen Træ i Byggeriet